KVARTERET:
Villaen er beliggende i det eftertragtede og børnevenlige Roskilde Vest, tæt på børneinstitutioner, folkeskole og gymnasium. Her bor man nær centrum i rolige omgivelser og under 2 km. fra naturskønne områder såsom Boserup Skov, fjorden og det hyggelige havnemiljø men også Byparken, gågaden, Roskilde station og motorvejen. Så uanset hvilke faciliteter man efterspørger, er det hele i nærheden.
EJENDOMMEN:
Villaen er opført i 1955 og har et samlet boligareal på 129 kvm. i to plan + en god højloftet kælder på 67 kvm. Grunden er på 793 kvm. og haven placeret på boligens sydside, hvilket giver et solrigt udemiljø, som er nydeligt integreret i boligen via en tidligere udestue, der nu er en ekstra stue, højt placeret med udsyn over haven via glaspartier fra gulv til loft. I åben forbindelse med denne stue findes den oprindelige stue, så man nu har et stort hverdagsmiljø med to stuer/alrum med flere sofa/hyggekroge og en reel mulighed for at indrette et ekstra værelse. En del af stuen er indrettet til spiseplads i åben forbindelse til det lyse køkken. Via boligens entré er er der adgang til et nydeligt og ca. 10 år gammelt brusebadeværelse samt trappeløb til 1. salen samt kælderen. 1. salen byder på fordelingsgang med adgang til tre værelser som alle har en kvist, der giver lyse og rummelige værelser. Kælderen har højt til loftet og dermed masser af anvendelsesmuligheder. Den indeholder bryggers med vaskefaciliteter, værksted, stort teenagerum og et viktualierum ved siden af et lille toilet i kælderen, hvilket giver en oplagt mulighed for at etablere endnu et badeværelse. Der er egen indgang til kælderen fra huset forside.
Her får du meget hus for pengene, alle vinduer og døre er udskiftet inden for de sidste 5 år, godt kvarter, dejlig sydvendt have, tre værelser og en god højloftet kælder - ialt små 200 etagemeter uden en eneste K3'er i tilstandsrapporten.