KVARTERET:
Ejendommen ligger i naturskønne omgivelser tæt på Roskilde Fjord med badestrand og sejlklub. Gevninge er en hyggelig landsby der tilbyder alt til den moderne børnefamilie. Byens børn går på Trællerupskolen, der har to spor på de fleste klassetrin fra 0. til 9. klasse samt fritidsordning. Der findes flere daginstitutionstilbud i byen og I forbindelse med skolen ligger Gevninge Idrætsforening - en livlig forening med sportshal, fodbold, håndbold, tennis m.m. Boligen ligger centralt i byen i gåafstand til bl.a. bager, Brugs, restaurant/cafe, bibliotek, frisør og busstoppested med gode forbindelser til Roskilde. I bil når man dertil på ca. 10 minutter mens København kan nås på ca. 40 minutter via nærliggende motorvejstilkørsel.
EJENDOMMEN:
Klassisk gulstensvilla opført i 1975 på en 932 kvm grund og rummer et samlet boligareal på 122 kvm. Boligen er indrettet med vægt på stuen, der med store vinduespartier får masser af lys og har udgang til en helt fantastisk sydvendt træterrasse på 80 kvm., der på fornemmeste vis binder ude- og indemiljøet sammen. I stuen er der rigelig plads til både sofaarrangement og gæstemiddage. Køkkenet er praktisk placeret ved siden af, med god plads til lektielæsning og hverdagsmåltiderne. Boligen er indrettet med tre værelser, et moderniseret bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang, et stort klassisk blåt badeværelse med både bruseplads og badekar samt et gæstetoilet, der godt kan indrettes med bruseplads i.f.m. renovering. Haven er enkel og lukket, men omdrejningspunktet er den meget vellykkede træterrasse, som er i hele husets længde, løftet fra terræn og bliver det for varmt, er der naturligvis installeret et stort solsejl, der sikrer skygge på selv de varmeste dage. Ved siden af huset er opført et anneks, der er en hyggelig uisoleret træhytte med mange anvendelsesmuligheder. På forsiden af ejendommen kan den første bil holde i carporten, der har tilhørende værksted, mens en evt. anden bil og/eller trailer har egen holdeplads i husets gavl.
Dette er den helt rigtige etplansvilla til familien der vil have en effektiv og nem bolig.