KVARTERET:
Denne hyggelige bolig ligger på stille villavej midt i Svogerslev tæt på grønne arealer og søområdet. Det er et børnevenligt område uden trafik, gåafstand til skole, daginstitutioner, flere indkøbsmuligheder og bybus til Roskilde. Man kan også sagtens cykle til Roskilde, Boserup Skov eller Herslev Strand og lystbådehavn, hvis man søger naturoplevelser ud over dem i nærmiljøet. I bil kan du komme til København på ca. 35 minutter.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført i 1956, beliggende på 972 kvm stor grund med masser af plads til både køkkenhave, drivhus, børneleg, grill- og bålplads. Det er samlet boligareal på 71 kvm + 71 kvm højloftet og tør kælder. Stueplanet byder på entré hvorfra der er adgang til et lyst sydvendt værelse, et mindre badeværelse med terrazzogulv og plads til brus, en rummelig og lys vinkelstue med parketgulv, et ældre køkken med god mulighed for at åbne op mod stuen. Kælderen er tør, der er ca. 2 meter til loftet og er indrettet med et sydvendt disponibelt rum, der sagtens kan anvendes til kontor, et værksted/fyrrum, et viktualierum, en "gildesal" samt et badeværelse med kar. Der er egen ind-/udgang i kælderen. Til ejendommen hører desuden en meget rummelig garage på 35 kvm.
Boligen er oplagt til modernisering men er fuldt funktionsdygtig med anvendelig kælder og masser af potentiale. Her kan man sagtens flytte ind og renovere efter egen smag, økonomi og energi. Tilbygning er også muligt og grunden efterlader mange muligheder for at få en fin bolig anno 2016.
Ejendom med potentiale på en rigtig god placering.