NYOPFØRT LEJLIGHED MED VESTVENDT ALTAN OG ELEVATOR!
KVARTERET:
På den helt unikke beliggenhed, hvor Frøbelseminariumet tidligere har ligget, grænsende op til grønne arealer, opføres netop nu Himmelev Have, som er en moderne og spændende bebyggelse bestående af dobbelt-/rækkehuse og lejligheder - alle ejerboliger. Himmelev Have ligger unikt, tæt på fjorden, det hyggelige havnemiljø, daginstitutioner, skoler, samt indkøb. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, Roskildes parker og Boserup skov. I bil kan København nås på cirka 30 minutter.
EJENDOMMEN:
Boligen forventes at stå klar til indflytning i februar 2016. Ejendommen kommer til at fremstå i flot arkitektur, med store altaner, elevator og parkeringsareal foran ejendommen. Der er lagt vægt på varme jordfarver udvendigt, som nemt falder ind i naturens nuancer, mens der indvendigt er lagt vægt på lys i alle materialevalg som understreges af store vinduespartier.
LEJLIGHEDEN:
Der er et samlet boligareal på119 kvm uden spildplads. Boligen indeholder klinkebelagt entré med masser af skabsplads og god mulighed for at hænge overtøjet, tre værelser hvoraf soveværelset er med stor skabsvæg og alle har egetræsgulve, skønt åbent og lyst køkken/alrum i forbindelse med stuen. Fra stuen er der udgang til en stor skøn altan, som smyger sig rundt om lejligheden, så der både er altan mod vest og nord, som pga placeringen har udsigt over grønt areal og mod fjorden. Badeværelset er med bruseniche, væghængt toilet og vaskesøjle. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen. Endvidere er der installeret genveks/ventilation i ejendommen. Læs evt. mere på www.himmelevhave.dk.
Velindrettet og spændende lejlighed med top beliggenhed og et minimum af vedligeholdelse.