STORSLÅET EJENDOM MED SMUK BELIGGENHED!
KVARTERET:
Ejendommen er beliggende i det lille idylliske Ramsømagle kun 1 km fra Gadstrup skole, som nemt nås via cykelsti eller med skolebus. I Gadstrup findes bl.a. også indkøbsmulighed, integreret vuggestue/børnehave, fritids- og aftenklub, tennisbaner, motionscenter, fodboldbaner, elitegymnastik og flere andre sportstilbud i Ramsø Hallen. Stationsbyen Gadstrup ligger kun 10 km fra Roskilde Centrum, som nås på 7 minutter med toget og har med en placering mellem Roskilde og Køge god adgang til både transportveje, handelsliv, skov og strand.
EJENDOMMEN:
Arkitekttegnet liebhavervilla opført i 2001 på en helt fantastisk 5.000 kvm stor grund med lille sø direkte i baghaven, udsigt til marker og dyreliv, men samtidig tæt på bekvemmelige faciliteter i Gadstrup. Villaen er fuldmuret med et boligareal på 238 kvm. I stueetagen bydes man indenfor i en utrolig flot og unik indrettet entré/gang med garderobeplads og et flot trappeløb til 1. salen. Fra entreen er der indgang til stort badeværelse med både kar og stort bruseområde, soveværelse med indbyggede skabe og adgang til rummeligt walk in closet pænt afgrænset fra soveværelset med diskret skydelåge. Fra entreen/gangen er der endvidere åben forbindelse til stort lyst køkken/alrum der med en stilfuld sammensætning af sæbebehandlet teak, stål og granit understreger det generelle indtryk af gennemført kvalitet. I åben forbindelse med køkken/alrum findes en fantastisk opholdsstue med loft til kip, plankegulve og udgange til store flisebelagte terrasser mod både syd og vest. Terrasserne er smuk omkransede af røde bøgehække, der afskærmer uden at hæmme udsigten og sikrer, at man altid kan finde læ og solkroge. Fra køkkenet er der adgang til bryggers med egen udgang til terrassepartier på ejendommens bagside. Det meget elegante trappeløb fra entreen leder op til et åbent kontor på kæmpe repos, med udsigt mod syd men også over stuen. Kontoret kan nemt lukkes af til et særskilt værelse. På 1. salen findes også et mindre men meget lyst værelse med kvistvindue mod have og sø, samt gode værelser side om sid ei husets gavl og et disponibelt rum, som er klargjort til etablering af et ekstra badeværelse.
Til ejendommen hører en stor flot dobbeltgarage på 60 kvm., opført i samme kvalitet som boligen. Garagen indeholder også værkstedsplads plus 42 kvm. på 1. sal. Haven er anlagt med hjælp fra have-/landskabsarkitekt og fremstår parklignende med plads til både børn og voksne.
Klassisk stil med en overraskende indretning med god plads, masser af natur og det er næsten umuligt ikke at følge med i årstidernes skiften og områdets dyreliv.