NYDELIG RØDSTENSVILLA MED GOD GARAGE!
KVARTERET:
Ejendommen er beliggende på blind villavej i Snoldelev ca. 1 km fra stationsbyen Gadstrup. I Gadstrup findes bl.a. folkeskole som nås via skolebus, sportshal, indkøbsmuligheder og adskillige daginstitutioner og fritidsaktiviteter. I Snoldelev findes også integreret daginstitution og der er 10 min. kørsel til Holbæk motorvejen eller sydmotorvejen ved Solrød. Så der er lige langt til både skov og strand i begge retninger og København C kan nås i bil på 30 min. Fra Gadstrup er der få minutter i tog til enten Roskilde eller Køge. En beliggenhed omgivet af natur og marker, men tæt på byens bekvemmeligheder.
EJENDOMMEN:
Velholdt etplans-villa opført i 1979, beliggende på 704 kvm grund. Der er et samlet boligareal på 119 kvm plus udestue på 15 kvm samt en integreret garage på 25 kvm. Den naturlige indgang til boligen er via det moderniserede bryggers, uanset om man kommer som gæst eller har parkeret i den dejlige garage, der har elport, opbevarings- og værkstedsplads. En bred fordelingsgang giver adgang til husets tre værelser, som alle er vestvendte og med vinduer mod haven, samt et 3 år gammelt badeværelse med muret bruseniche og gulvvarme. Den oprindelige entre er i dag indrettet til legeområde for de mindste, men kan nemt bringes tilbage til et lyst indgangsparti med plads til garderobeskab. Husets køkken er ca. 15 år gammelt, holdt i lyse farver og er i åben forbindelse med spiseplads, men vinklet i forhold til opholdsstuen, som har udgang til dejlig udestue med terraseplanker på støbt fundament, lavenergiglas og termotag. Haven er overskuelig, ugeneret, med flere "rum" og terrasser, så sol og læ altid er muligt. Til ejendommen hører desuden udhus på 15 kvm.
En rigtig god planløsning, dejlig udestue, praktisk garage og et hus der er i god stand, hvilket bekræftes af en flot tilstandsrapport.