VELINDRETTET VILLA MED STOR GARAGE OG LUKKET HAVE!
VELINDRETTET VILLA MED STOR GARAGE OG LUKKET HAVE!
KVARTERET:
Huset ligger i det børnevenlige Svogerslev omgivet af grønne arealer på lukket villavej. Svogerslev byder på en efterspurgt folkeskole, adskillige pasningsmuligheder bl.a. en integreret idrætsinstitution samt mange fritids- og idrætstilbud. Her er indtil flere supermarkeder, en bager, frisør m.m. Der er gode busforbindelser til Roskilde og kort afstand til motorvejsnettet, så man kan køre til København C på ca. 30 minutter. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde, Hyrdehøj skov, Boserup Skov samt fjorden og havnemiljøet.
EJENDOMMEN:
Delvis moderniseret gulstensvilla fra 1969 på 109 kvadratmeter i et plan. Hertil kommer en skøn grund på 830 kvadratmeter med en dejlig ugeneret have og ikke mindst en stor garage med integreret hobbyrum/værksted. Huset byder på en god entre/fordelingsgang med indbygget garderobeskab, et badeværelse fra 2012 med sorte gulvklinker og elegant brusehjørne. Via fordelingsgangen kommer man til husets to værelser, hvoraf det største har indbyggede skabe, inden man når til husets klinkebelagte køkken/alrum. Køkkenet er ca. 7 år gammelt, med tidssvarende hvide skabsfronter og via halvmur i åben forbindelse til en god spiseplads. Herfra er der adgang til en relativt stor vinkelstue, hvor yderligere et værelse er inddraget - men nemt kan genetableres. Fra både stue og køkken er der udgang til en stor vestvendt udestue med adgang til haven.
Haven er flot beplantet med både buske og træer, der skaber en meget privat have, med plads til både børn og voksne. Fra haven er der direkte adgang til grønt fællesareal. Hvis der ikke er nok plads til boldleg m.m., er der kun 200m til både fodbold- og tennisbaner og masser plads på "Engen". Foran ejendommen er der en stenbelagt indkørsel, og grønne buske skaber et nydeligt førstehåndsindtryk. Bilen kan parkeres i den 37 kvadratmeter store garage, hvor der også er plads til cykler, havemøbler og græsslåmaskinen.
En opdateret villa med funktionel indretning, samt en skøn ugeneret have på stille villavej !
For fremvisning kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.