111 KVM. LEJLIGHED MED EGEN HAVE!
KVARTERET:
Lejligheden ligger nær flere indkøbsmuligheder, der har åbent 7 dage om ugen, tæt på svømmehallen og med få minutters gang til institutioner og offentlig transport. I cykelafstand ligger Ro's Torv, Roskilde centrum samt stationen. Skal man mod København, er der 30 minutter i bil via motorvejen, som ligger få minutters kørsel væk.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført i 1944, om- tilbygget i 1988 og består af 4 ejerforeninger, hvoraf denne lejlighed tilhører en forening med kun et andet medlem - nemlig underboen.
LEJLIGHEDEN:
Unik, moderniseret og veldisponeret 1. sals lejlighed, som ud over have også har brugsret til 48 kvm egen kælder og en carport. Boligen er indrettet med entré med adgang til dejligt lyst gæstetoilet fra 2010 samt til stort flot køkken, også fra 2010, med sorte skabselementer samt to kølefryseskabe og en god spiseplads til hverdagen. Fra køkkenet er der adgang til et af boligens tre værelser og med en stor åbning ind til den stuen, er man sikret masser af lys fra syd via et stort nyt havedørsparti. Stuen er stor, lys, med nyt lyst plankegulv og med plads til spisende gæster i den ene ende og TV/hyggestue i den anden. I denne ende af boligen findes to gode værelser med indbyggede skabe og stort moderniseret badeværelse med bruseniche.
Grunden er 767 kvm. og opdelt med underboen, så man har sin helt egen have indrettet med udhus, drivhus, køkkenhave, grillplads og masser af blomster, så man helt glemmer hvor centralt man er.
Lejligheden fremstår rummelig, lys, med nye vinduer, indflytningsklar og er et rigtigt godt alternativ til et rækkehus.