BESTEM SELV FARVEN PÅ HUSET!
KVARTERET:
Villaen er beliggende i det eftertragtede Himmelev på en lukket villavej parallelt med Frederiksborgvej. Der er få minutters gang til Roskilde fjord og kun 3 km. til Vigen Strand og havnen i Veddelev. Fra bagsiden af huset er der stisystem til Himmelev Skole, daginstitutioner, Himmelev Gymnasium og indkøb. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, stationen, det hyggelige miljø omkring Roskilde havn, byens parker og Boserup skov. I bil er der hurtigt adgang til motorvejsnettet via ringvej, så København kan nås på ca. 30 minutter.
EJENDOMMEN:
Dejlig etplans-villa opført i 1976 men totalrenoveret de seneste år , placeret på en højt beliggende 794 kvm stor grund. Af villaens samlede areal på 186 kvm har de 12 kvm status som erhvervsareal, men er indrettet til beboelse. Ejendommen har fået nyt tag, nye vinduer, er blevet efterisoleret og filset, så den fremstår i moderne stil med specialtilpassede vinduer for stort lysindfald. Tilbage står kun at male huset, hvilket sælger gør i den farve som køber ønsker. Huset opvarmes med et gasfyr fra 2008, der er gulvvarme i alle rum, ventilationsanlæg, alarmsystem, IHC-system og centralstøvsuger.
Villaen indeholder stor entre/fordelingsgang, tre gode værelser, hvoraf de to har stor hems, to badeværelser med separate brusenicher med Vola-armaturer, væghængte toiletter og LIFA-møblement designet af Jacob Jensen. Fra entreen er der ligeledes adgang til stort lyst køkken/alrum med LIFA-møblement med Blanco vask samt Quooker vandhane med kogende vand. . I forlængelse af køkkenet ligger stort lyst bryggers, samt endnu et stort værelse med udgang til haven. Fra alrummet er der også adgang til haven samt stor træterrasse med kig til fjorden. I direkte forbindelse med alrummet ligger stuen med loft til kip og stort vestvendt vinduesparti fra gulv til loft, som giver et fantastisk lysindfald og også herfra, er der kig til fjorden.
Meget flot, veldisponeret og gennemrenoveret villa med en rolig beliggenhed tæt på fjorden og bymidten.
For fremvisning kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.