HØJTBELIGGENDE OG MEGET VELHOLDT RÆKKEHUS MED 4 VÆRELSER
KVARTERET:
På denne dejlige beliggenhed, hvor Frøbelseminariumet tidligere lå, grænsende op til store grønne og fredede arealer, blev i 2015 opført en ny og spændende bebyggelse, kaldet Himmelev Have. Bebyggelsen består både af dobbelthuse i et plan, rækkehuse i et- og to plan samt 3 punkthuse med 10 lejligheder i hver.I foråret 2018 blev her også etableret ny legeplads. Lige om hjørnet findes to store grønne arealer samt stisystem, som går rundt i hele Himmelev. Bebyggelsen ligger højt placeret i landskabet, er tæt på fjorden, det hyggelige havnemiljø, flere daginstitutioner, gode skoler, samt indkøb i gåafstand. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, Roskildes parker og Boserup skov. I bil kan København nås på cirka 30 minutter. De 2-plans rækkehuse er primært beboet af børnefamilier.
EJENDOMMEN:
Boligarealet på 115 kvm er yderst velindrettet og uden for boligen findes et godt udhus, praktisk overdækning til cykler/barnevogn eller ligende samt egen parkeringsplads ved hoveddøren. Boligen indeholder en entré med mulighed for at hænge overtøjet, et lækkert badeværelse, et lyst Svane køkken i åben forbindelse med stuen og med god plads til både spisebord og sofaarrangement. Under trappen til 1.salen er indrettet god plads til opmagasinering.
1 salen indeholder et flot badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og vaskesøjle. Hele fire rummelige soveværelser, så der er plads til selv en stor familie, det ekstra kontor eller hvad behovet nu kan være.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen. Endvidere er der installeret ventilation i ejendommen, som bidrager til et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Sælger har ved køb af boligen fået opgraderet køkkenet samt flere gode skabsløsninger på 1.sal. Dette er en meget velindrettet bolig med top beliggenhed i Himmelev og et minimum af vedligeholdelse de næste mange år.
Boligen her er placeret i den nordlige række, som gør, at der er nem adgang til de grønne arealer samt et fantastisk skønt lysindfald i de tidlige og sene timer.