RÆKKEHUS FRA 2015 MED 4 VÆRELSER & SOLRIG TERRASSE
KVARTERET:
På denne dejlige beliggenhed, hvor Frøbelseminariumet tidligere lå, grænsende op til store grønne og fredede arealer, blev i 2015 opført en ny og spændende bebyggelse, kaldet Himmelev Have. Bebyggelsen består både af dobbelthuse i et plan, rækkehuse i et- og to plan samt 3 punkthuse med 10 lejligheder i hver.I foråret 2018 blev her også etableret ny legeplads. Himmelev Have ligger unikt, tæt på fjorden, det hyggelige havnemiljø, flere daginstitutioner, gode skoler, samt indkøb i gåafstand. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, Roskildes parker og Boserup skov. I bil kan København nås på cirka 30 minutter. De 2-plans rækkehuse er primært beboet af børnefamilier.
EJENDOMMEN:
Boligareal på 115 kvm er yderst velindrettet og uden for boligen findes et godt udhus, praktisk overdækning til cykler/barnevogn eller ligende samt egen parkeringsplads. Boligen indeholder en entré med mulighed for at hænge overtøjet, et lækkert badeværelse, et lyst Svane køkken i åben forbindelse med stuen og med god plads til både spisebord og sofaarrangement. Under trappen til 1.salen er indrettet god plads til opmagasinering. I både køkkenet og på 1.salen har sælger opgradet med en række gode sokkelskuffer.
1 salen indeholder et badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og vaskesøjle. Hele fire rummelige soveværelser, så der er plads til selv en stor familie, det ekstra kontor eller hvad behovet nu kan være. Til hver bolig er der en dejlig sydvendt terrasse, og en masse naboer med børn.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen. Endvidere er der installeret ventilation i ejendommen, som bidrager til et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Sælger har ved køb af boligen fået opgraderet trægulvene og køkkenet. Også med plantet hæk om gårdhaven med flotte chaussésten og praktisk lågen til gaden.
Sjældent udbudt, velindrettet og spændende bolig med top beliggenhed og et minimum af vedligeholdelse de næste mange år.
Boligen her er placeret i den nordlige række, som gør, at der er nem adgang til grønne arealer samt et fantastisk skønt lysindfald i de tidlige og sene timer. desuden også udsigt over områdets grønne arealer og et kig til fjorden.