CHARMERENDE OG VELINDRETTET LEJLIGHED MED HISTORISK CHARME!
KVARTERET: Ejendommen, der en gang har huset den lokale guldsmed, ligger i gåafstand til skole, stationen i HT-område og ikke mindst midt i det hyggelige centrum. Ligeledes er der et bredt udvalg af idrætsmuligheder i nærområdet. Hvis man skal til Roskilde tager det blot 12 min med toget og blot 35 min til Kbh. Hovedbanegård.
LEJLIGHEDEN: Skøn lejlighed med højt til loftet, i charmerende villa opført i 1930 beliggende på en 1725 kvm grund. Flot indgangsparti med svungen trappe op til lejligheden. Det samlede boligareal er på 137 kvm og er indrettet således: Man bydes velkommen i entréen hvor der er et stort garderobeskab og adgang til det hyggelige spisekøkken samt trappe til 2. salen. Derfra er der adgang et pænt badeværelse der er holdt i hvidt og med kombineret brus/karbad samt til de tre dejlige lyse og store værelser - hvoraf det ene har en stor vestvendt altan. 2. salen er indrettet med en meget charmerende stue med synlige bjælker og et tilstødende værelse/kontor. Derudover er der i kælderen et disponibelt rum. Tilhørende skøn gammel fælles have med flere hyggekroge, så der er rig mulighed for ude liv. Fælles faciliteter så som stort redskabsskur og vaskekælder.
En hyggelig og meget indbydende villalejlighed!
For fremvisning kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.