SPÆNDENDE OG IDYLLISK BOLIG I SÆRDELES GOD STAND!
KVARTERET:
Ejendommen er beliggende på stille vej i det idylliske landsbymiljø i Gøderup. Området er roligt med naturskønne omgivelser. Gøderup er en hyggelig lille landsby 6 km. syd for Roskilde og byder på en tryg atmosfære, hvor børnefamilier og ældre har et godt sammenhold. Der er skolebusordning til Allerslev Skole. Lokalt findes flere dagplejetilbud samt børnehave. Tæt til motorvejsnettet samt indkøbsmuligheder i både Roskilde, Lejre, Viby og Osted.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er oprindelig opført i 1877, men har gennemgået en større renovering samt om-/tilbygget i 1984 samt senest i 1996. Det charmerende bindingsværkhus er beliggende på en 723 kvm. stor grund og overalt er der kræset for detaljerne og bærer præg af, at det er håndværksmesterens eget hus!
Boligen rummer 177 kvm fordelt på stueplan og 1. sal. Den er indrettet med hovedentre, gæstetoilet, hyggeligt spisekøkken med rigtig god skabsplads, dejlig opholdsstue med brændeovn og trappe til 1. sal. Videre adgang til lys forstue, flot badeværelse samt 2 gode store værelser med rustikke vægge. 1. salen byder på 2 værelser samt 2 mindre stuer. Herudover er indbygget udhus på 34 kvm, super flot indrettet med klinkegulv og fungerer i dag som bryggers samt med ekstra gæstetoilet/bad. Her findes også husets "vinkælder" med plads til næsten 200 vine. Overalt fremstå boligen i meget nydelig stand, flere steder med loft til kip, flotte klinkegulve osv. Tag, bindingsværk, vinduer osv. er alt sammen kun ca. 12-15 år gammelt. Huset er meget velisoleret. Mange steder fra boligen er der udgang til den skønne grund, der er bedårende anlagt med hyggekroge, gårdhave, blomsterbede og smuk 8-kantet pavillon, der giver rig mulighed for mange hygge stunder. Carport samt udhus.
Bo i skønne omgivelser, hvor dyrelivet går lige i baghaven. Alt sammen trods den korte afstand til Roskilde!
For fremvisning kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.