SKØNT TO-PLANS RÆKKEHUS OPFØRT I FLOT ARKITEKTUR!
KVARTERET:
På den helt unikke beliggenhed, hvor Frøbelseminariumet tidligere har ligget, grænsende op til grønne og fredede arealer, opføres nu en ny og spændende bebyggelse, kaldet Himmelev Have. Bebyggelsen kommer til at bestå af dobbelthuse i et plan, rækkehuse i et- og to plan og 3 punkthuse med 10 lejligheder i hver. Himmelev Have ligger unikt, tæt på fjorden, det hyggelige havnemiljø, daginstitutioner, skoler, samt indkøb. I cykelafstand ligger endvidere Roskilde centrum, Roskildes parker og Boserup skov. I bil kan København nås på cirka 30 minutter.
EJENDOMMEN:
Boligen sælges på projektstadie og forventes at stå klar til indflytning i september 2015. Der bliver et samlet boligareal på 115 kvm plus udhus. Boligen er yderst velindrettet og indeholder i stueplan, entré med mulighed for at hænge overtøjet, stort køkkenalrum i åben forbindelse med stuen og med god plads til både spisebord og sofaarrangement. Badeværelse med separat bruseniche, væghængt toilet og teknikskab. Centralt placeret trappe med mulighed for opmagasinering under. 1 salen indeholder, badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og vaskesøjle. Fire gode værelser, hvor der er mulighed for at slå to værelser sammen til ét stort værelse og desuden få et walk-in closet. Til hver bolig er der en sydvendt terrasse.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen. Endvidere er der installeret genveks/ventilation i ejendommen. Læs mere på www.himmelevhave.dk. Se materialebeskrivelsen i den hos HENSRIK udleveret salgsbrochure på side 9+10.
Sjældent udbudt, velindrettet og spændende bolig med top beliggenhed og et minimum af vedligeholdelse de næste mange år.
For spørgsmål kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.