SMUK, ARKITEKTONISK PERLE TEGNET AF HORNBÆKGRUPPEN!
KVARTERET:
Denne storslåede og helt specielle ejendom er beliggende for enden af villavej i Lejre, hvilket giver en fornemmelse af at være helt alene i den flotte natur. I gåafstand findes dog alligevel indkøbsmuligheder, togstation, børnehave, skole og fritidsordninger. I cykelafstand ligger endvidere Ledreborg Slot, Røgerup Skov og Ledreborg Palace Golf Club og i bil kan du komme til Roskilde på 10 minutter.
EJENDOMMEN:
Denne liebhaverejendom fra 1993 er på alle måder imponerende og fascinerende og den eksklusive stemning, der hersker i ejendommen, er svært at indfange i såvel ord som billeder.
Ejendommen har et samlet boligareal på 271 kvm og ligger på en skøn 3.150 kvm stor parklignende grund, hvilket giver en fornemmelse af masser af plads og frisk natur. Huset er indrettet med stor entré med vinduespartier mod nord samt stor garderobeplads. Fra entreen er der adgang til stilrent badeværelse, til stort værelse med hems og egen udgang samt til stue med højt til loftet. Denne stue er pt. indrettet som bibliotek/kontor, således at alle vinkler og vidder udnyttes til fulde. For enden af denne længe af huset ligger et værelse med flotte vinduespartier og hems med sengeplads og ligeledes egen udgang. I forlængelse af entreen/garderoben ligger den store hyggelige stue, der er husets hjerte, og som er indrettet med original engelsk sandstens pejs og med indbyggede reoler, der har indbyggede spots og stuen har desuden et stort vindues-/udgangsparti med udsigt til den flotte have og stor granitterrasse med spejlbassin. I stuen er endvidere gulv med store spanske teglklinker - disse er gennemgående for det meste af hele stueetagen. Fra denne stue er der adgang til køkken/alrummet samt til 1. salen. Køkkenet har igen højt til loftet, store vinduespartier og er indrettet med så mange fine arkitektoniske detaljer, at det er svært at opremse herunder bl.a. skibsplankegulve langs køkkenbordet, for at give de optimale arbejdsforhold i køkkenet, indbyggede hylder samt indbyggede hvidevarer. Alrummet er indrettet med både spiseplads, brændeovn og "lounge" og fra køkkenet er der udgang til den smukke terrasse mod syd samt til det store bryggers med vaskefaciliteter og indbyggede skabe og to separate udgange til haven. På 1. salen ligger det store forældresoveværelse med pyramideformet loft, indbyggede skabe, badeværelse og panoramavinduer med udsigt til den flotte natur.
Haven er stor og let at gå til, og emmer af at være tæt på naturen med åen, der risler for enden af haven. Endvidere er der en fantastisk stor bålplads.
Ejendommen er tegnet af Hornbækgruppen med et gennemgående eksklusivt materialevalg, bygget med fuldmurede vægge, kobber vinduer, skiffertag, der afleder vandet således at toiletskyl og havevanding foregår med regnvand.
Denne ejendom rummer så mange specielle arkitektoniske detaljer, at det er en oplevelse at se ejendommen.