KVARTERET: Dobbelthuset er beliggende i det eftertragtede Roskilde Vest. Tæt på centrum, Boserup Skov, Hyrdehøjskoven, Roskildes parker og det hyggelige havnemiljø. Sct. Jørgens skole er lige ved siden af boligen og der findes flere daginstitutioner i området. Et hyggeligt kvarter med masser af børnefamilier.
EJENDOMMEN: Charmerende dobbelthus opført i 1930 i røde mursten og med rødt tegltag. Der er et samlet boligareal på 106 kvm. + 30 kvm kælder. Dobbelthuset indeholder entré med trappe til 1. sal samt et gæstetoilet. Derudover er der i stueetagen et rummeligt køkken med adgang til to hyggelige stuer en suite med udgang til den hyggelige have. 1. salen indeholder et lille repos, to lyse værelser og et badeværelse med brusekabine. Kælderen er indrettet med tre disponible rum, det ene som vaskerum. Til dobbelthuset hører ligeledes to udhuse på henholdsvis 13 kvm og 9 kvm.
Alt i alt et skønt beliggende dobbelthus med charme!
For fremvisning kontakt venligst Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK på telefon 70 208 218.